I 1870 åbnede den sjællandske sydbane, og en af banens få landstationer kom til at ligge i Haslev.

 

Over for stationen åbnede der en købmandshandel en kro og en rejsestald. Syv år senere blev de første byggegrunde udstykket ved landevejen, (Nu Jernbanegade) Her flyttede de håndværkere og småhandlende ind i nybyggede småhuse.

Initiativtageren var den daværende matador, købmand Carl J. Ulrich, der drev forretning ved stationen, og som havde købt den gård hvis jord stødte op til jernbanen.

 

Haslev fik en yderst gunstig beliggenhed, og udviklingen gik i en rivende fart. Byen bredte sig ud til alle sider. Fra et indbyggertal på 633 i 1870 voksede byen til en af landets største stationsbyer med 3.668 indbyggere i 1911.

Fra 1890érne ændrede byen karakter. Nybyggerne fik ambitioner på deres bys vegne, nu skulle det helst ligne en købstad, og i løbet af ganske få år skød den ene forretningsejendom efter den anden op i Jernbanegade.

 

Haslev fik også enkelte større virksomheder, bl.a. et af de få adelssvineslagterier, der blev etableret uden for købstæderne. I 1899 byggede herregårdene deres kæmpemæssige mejeri Trifolium i Haslev, og i 1914  placerede SEAS sit hovedsæde i den store stationsby. SEAS har stadig sit hovedsæde i Haslev, mens både Trifolium og adelssvineslagterier er nedlagt for længst.

 

Det blev dog ikke som industriby at Haslev blev kendt men som skoleby. Det begyndte med, at Indre Mission i 1891 placerede sin første sjællandske højskole i Haslev. Byen havde i forvejen en meget aktiv missionskreds.

I løbet af ganske få år udgik der nye skoler fra højskolen. Der var nu en en udvidet højskole, en håndværkerhøjskole, et gymnasium, et seminarium og en landbrugsskole med husholdningsskole. Skolerne er der stadig men drives i dag som efterskoler.

 

Haslev by voksede op i den gamle Haslev- Feerslev Sognekommune. Her havde Bregntved fra gammel tid haft en dominerende stilling, idet al jorden i Haslev og Feerslev var ejet af godset.

 

Bregntveds daværende ejer, lensgreve F.G.J. Moltke havde afgørende indflydelse på jernbanens forløb. Hans søn Frederik Moltke blev i 1880 valgt som sognerådsformand, en post han bevarede frem til 1921.

 

I hans periode blev kommunen nærmest styret som en del af godset. Lensgreven betalte en stor del af administrationen af egen lomme, og han var rundhåndet med tilskud til nye initiativer i byen.

 

Haslev by var i størrelse nået op på linje med mange af de gamle købstæder. Men Haslev ansøgte aldrig om at få status som købstad. Selvom det aldrig blev sagt ligeud, var grunden nok, at en købstadskommune ikke ville komme til at omfatte Bregentved. Dermed ville kommunen gå glip af sin største skatteyder.

 

I forbindelse med kommunalreformen i 1970 blev begrebet købstad afskaffet. Sognekommunerne blev sammenlagt til nye storkommuner. Men allerede i 1966 var Terslev, Øde Førslev og Bråby Kommuner gået sammen med Haslev- Feerslev Kommune om at oprette Haslev Kommune. I 1970 kom også Teestrup med i storkommunen.